På dette kursus lærer du ud fra instruktion og vejledning på et grundlæggende niveau at udføre lysbuesvejsning proces 111 af kantsømme i plade med en godstykkelse på 5-8 mm. Du opnår desuden teoretisk viden om forhold, der har betydning for den praktiske anvendelse af lysbuesvejsning såsom tilsatsmaterialer, svejsefejl og kontrolmetoder.
Målgruppe: Kurset er udviklet til ufaglærte og faglærte som ønsker at opnå grundlæggende praktisk og teoretisk viden om lysbuesvejsning proces 111. Det anbefales, at deltagerne har gjort sig bekendt med, at kurset både omhandler praktisk og teoretisk undervisning. Jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser kræver deltagelse i kurset, at deltagerne har uddannelsesbevis fra uddannelsen 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk.
Beskrivelse:
Efter gennemført kursus har deltageren opnået teoretisk viden om forhold, der har betydning for praktisk anvendelse af lysbuesvejsning proces 111 af kantsømme i plade, på følgende områder:
Tilsatsmaterialer
Svejsefejl og kontrolmetoder
Fugeformer og tildannelse
Miljø og sikkerhed
Efter gennemført kursus kan deltageren, ud fra instruktion og vejledning på et grundlæggende niveau udføre lysbuesvejsning med beklædt elektrode proces 111, af kantsømme i materialegruppe 1.1 + 1.2 + 1.4 defineret i DS/ISO 15608 i, godstykkelse 5-8 mm.
Deltageren kan udføre nedennævnte svejsninger:
FW-P-PA – kantsømme liggende
FW-P-PB – kantsømme stående
FW-P-PF – kantsømme lodret stigende
Alle øvelsesopgaverne gennemføres på grundlag af mundtlige som skriftlige instruktioner og bedømmes visuelt iht. DS/EN-ISO 5817, level C.