(VEU-godtgørelse)
- hvem kan få godtgørelse?
• kortuddannede beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte
• kortuddannede selvstændige erhvervsdrivende
VEU-godtgørelsen er et tilskud til tabt arbejdsfortjeneste og udgør pt. 100% af dagpengesatsen. I 2021 er det 892 kr. pr. dag/4460 kr. pr. uge. Ansøgningen foregår elektronisk evt. samtidig med tilmelding.
Kursister med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling. Dog kan virksomheden også få VEU-godtgørelse til medarbejdere med en videregående uddannelse, såfremt de ikke har brugt den de sidste 5 år.
Hvem kan få befordring?
• Kortuddannede beskæftigede lønmodtagere
• Kortuddannede selvstændige erhvervsdrivende
Det er en betingelse, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelserne, med mindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.
Nye regler indebærer, at arbejdsgiver, der betaler løn til medarbejdere under uddannelse, skal forestå ansøgning om godtgørelse og/eller tilskud til befordring. I andre tilfælde kan deltageren selv søge.
Daglig transport
Der ydes tilskud til befordring, dvs. tilskud til udgifterne ved den samlede daglige transport fra bopæl til uddannelsessted og retur.
Hvor meget?
Tilskudssatsen til befordring er 0,98 kr. pr. km.
Er det samlede tilskud pr. uddannelse på under 36 kr., udbetales det ikke.
Ved daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted tur/retur er der en kilometergrænse for tilskud på 576 km pr. dag (600 minus 24 km).
Som hidtil vil der blive ydet tilskud til daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km. dog højst 576 km. pr. dag.
Der vil også fortsat blive ydet tilskud til ud- og hjemrejser i forbindelse med indkvartering samt rejser i forbindelse med weekender og på søgnehelligdage, dog højst for 400 km. pr. rejse, men der kan ikke ydes tilskud for eventuel befordring mellem indkvarteringssted og uddannelsessted.
Arbejdsgivere, som betaler sædvanlig løn til medarbejdere under uddannelse, skal forestå ansøgning om godtgørelse og befordringstilskud. Arbejdsgiveren overtager retten til godtgørelse, men ikke retten til befordringstilskud. Medarbejderen kan ikke selv søge i denne situation.
En arbejdsgivers ret til godtgørelse er afledt af medarbejderens ret til godtgørelse. Det betyder, at arbejdsgiveren kun kan opnå godtgørelse, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for godtgørelse. Tilsvarende vil arbejdsgiveren kun få udbetalt befordringstilskud, hvis medarbejderen opfylder betingelserne for tilskud. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, kan godtgørelsen og tilskuddet til befordring kræves tilbagebetalt.
Arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende skal søge om godtgørelse og befordringstilskud digitalt, via www.efteruddannelse.dk. Dette kan ske samtidig med tilmeldingen.
Hvis du har tilmeldt dig og alligevel ikke kan deltage, skal du melde afbud.
Meld afbud så tidligt som muligt, så uddannelsesstedet har mulighed for at tilbyde pladsen til en anden. Afmelding kan ske skriftligt eller telefonisk.
Skolen har ret til at opkræve et gebyr, hvis der meldes afbud senere end en uge før kursusstart. Gebyret er på 1500 kr. for kurser med en varighed på 1-5 dage og på 2500 kr. for kurser med en varighed på mere end 5 dage.
Gebyr for udeblivelse
Ved udeblivelse på 1. kursusdag opkræves gebyr på 2500 kr. for kurser med en varighed på 1-5 dage og 3500 kr. for kurser med en varighed på mere end 5 dage.
Afbudsgebyret bortfalder hvis der sendes en anden person af sted på kurset i stedet for den der frameldes. Ovenstående gebyrer betales af arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende.
Det er forskelligt fra skole til skole, om der er mulighed for overnatning i forbindelse med kursusdeltagelse.
Kontakt skolen du skal deltage i kurset på og hør om dine muligheder.
Besøg Herningsholm • Besøg Skive College • Besøg UCH Holstebro • Besøg UCRS - UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern