Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen

Kort fortalt

På dette kursus instrueres du i L-AUS bestemmelserne i henhold til krav i bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om el sikkerhed. Du får opdateret din viden og færdigheder ved udførsel af L-AUS arbejde i produktionen, lærer at vurdere el-sikkerhedsmæssige risici og farer, udføre tilhørende førstehjælp ved elektriske stød og forbrændinger.

Hold

Der er pt. ingen hold udbudt til dette kursus. Brug evt. kursusagenten for at blive adviseret om nye hold.
Info om fag
47543 - Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen

Målgruppe: Kurset er udviklet til faglærte operatører med relevant uddannelse og erfaring, der skal udføre L-AUS arbejde og yde førstehjælp i forbindelse med el-ulykker i produktionen.

Beskrivelse: Efter gennemført kursus har deltageren:
Viden om L-AUS bestemmelserne ifølge krav i bekendtgørelser udstedt i henhold til lov om elsikkerhed om minimum årlig instruktion.
Opnået praktiske færdigheder med udskiftning af sikringer i styre- og effekttavler samt genindkobling af udstyr til kortslutnings- og overbelastningsbeskyttelse (automatsikringer, termorelæ, effekt- og maksimalafbryder).

Efter gennemført kursus kan deltageren:
Vurdere risici og undgå farer, som elektricitet kan medføre samt yde førstehjælp ved elektrisk stød og forbrænding.
Arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med el i produktionen ud fra en opdateret viden om L-AUS samt ekstrabeskyttelse og eksplosive områder.
Udføre el-tekniske målinger i forbindelse med justering/kalibrering, fejlfinding og fejlretning på produktionsanlægget og tilhørende styre- og effekttavler samt effekt-, måle-, styrings- og reguleringsudstyr.

Fagnummer: 47543 Operatør vedligehold, L-AUS arbejde i produktionen Varighed 2 dage AMU-pris: DKK 416,00 Uden for målgruppe: DKK 1.614,40