På kurset lærer du om bronzealuminiums særlige egenskaber, du lærer endvidere at TIG eller MIG svejse emner i bronzealuminium.
Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte, der arbejder eller ønsker at arbejde med svejsning af emner i bronzealuminium. Uddannelsen er udviklet til ufaglærte og faglærte, der har stor erfaring med MIG eller TIG svejsning. Jævnfør Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser kræver deltagelse i kurset, at deltagerne har uddannelsesbevis fra uddannelsen 44530 Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning/termisk.
Beskrivelse:
Deltageren har grundlæggende viden om:
* Bronzealuminiumslegeringers fysiske og mekaniske egenskaber
* Risikoen for korrosion hvis fugeforberedelsen er foretaget for tidligt i processen
* etydningen af forvarme og overholdelse af angiven mellemstrengstemperatur
Deltageren kan på baggrund af sin viden om bronzealuminium foretage fugeforberedelse, slibning og fræsning.
Deltageren kan endvidere:
Med proces 141 TIG svejse V-sømme og kantsømme i bronzealuminiumslegering med pladetykkelse (6 - 24 mm). Svejsningen udføres i position PA, visuelt bedømt til level B(C)* i henhold til EN ISO 9606-3.
Eller
Med proces 131 MIG svejse V-sømme og kantsømme i bronzealuminium aluminiumslegeringer med pladetykkelse (15 – 45 mm) i henhold til DS/EN ISO 9606-3. Svejsningen udføres i position PA, og bedømmes visuelt til level B(C)* i henhold til EN ISO 9606-3.
*Level B (C): Niveau B i EN ISO 10042 med undtagelse af følgende fejltyper: Overvulst, konveks sømoverflade, stort a-mål og gennemløb, for hvilke niveau C i EN ISO 10042 gælder.